Contact

Book service

Follow us

test-layout Sales

IT-IoT & digital koordinator

 

ESBJERG

 

Vi søger en struktureret og nysgerrig digital koordinator, der kan spille en central rolle i Ellepots digitale fremtid.

OM JOBBET

I rollen skal koordinatoren sørge for, at de digitale løsninger fungerer optimalt og understøtter forretningsprocesserne. Vedkommende samarbejder tæt med interne brugere og eksterne IT- og ERP-partnere og er ansvarlig for at koordinere projekter og sikre kontinuerlig drift og videreudvikling af systemerne. En stor del af arbejdet handler om at optimere Ellepot Live, virksomhedens IoT-platform, hvor konfiguration, dataintegration og løbende forbedringer er i fokus. Koordinatoren fungerer også som kontaktpunkt for daglig IT-support og sørger for, at brugerhenvendelser håndteres effektivt – uden selv at skulle udføre den tekniske fejlfinding.

ARBEJDSOPGAVER:

IoT & digitale løsninger:

  • Konfiguration, opsætning og vedligeholdelse af IoT-platformen (særligt Ellepot Live)
  • Strukturering og opdatering af stamdata samt brugeradministration for at sikre, at platformen fungerer optimalt
  • Bidrage til nye digitale initiativer og løbende tekniske forbedringer.

ERP & datakvalitet:

  • Koordinering af ERP-projekter, herunder forberedelse af opgraderingen til Business Central
  • Sikring af, at data fra hele organisationen registreres korrekt og understøtter forretningsprocesserne
  • Håndtering af lettere dataklargøringsopgaver, dog uden at stå for den primære indtastning.

Koordinering & support:

  • Være det primære kontaktpunkt for daglig IT-support og formidle brugerhenvendelser til den eksterne IT-partner
  • Skabe overblik og følge op på sager, så tekniske problemer bliver løst hurtigt
  • Formidling af sammenhængen mellem forretningsbehov og digitale systemer, så løsningerne giver mening i praksis.
DIN PROFIL

Du er en struktureret og ansvarsbevidst person med en naturlig nysgerrighed på teknologi og digital udvikling. Du har en god teknisk forståelse og erfaring med IT-support eller ERP-systemer – eventuelt fra en lignende rolle. Du er vant til at koordinere opgaver og trives i krydsfeltet mellem teknik og forretning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP-systemer, gerne Navision/Business Central, og har lyst til at arbejde med systemkonfiguration og IoT.

Du kommunikerer let og naturligt på både dansk og engelsk og bor i eller omkring Esbjerg – eller maks. en times kørsel herfra.

Er du klar til at blive en del af et ambitiøst team og arbejde med banebrydende digitale løsninger? Så er du den, vi søger!

Du bliver en integreret del af et globalt team, der arbejder tæt sammen såvel i planlægningsfasen som under udførelsen af arbejdet.

Jobbet kræver, at man bor eller er villig til at tage bopæl i Esbjerg eller maks. en times kørsel herfra.

DU TILBYDES

Et spændende og alsidigt job med dygtige kollegaer og en høj grad af frihed under ansvar og mulighed for internationale oplevelser. Du får et team af specialister til at hjælpe dig i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet i denne nyoprettede stilling.

Vi søger blandt de bedste! Til gengæld tilbyder vi attraktive ansættelsesforhold, der matcher stillingens krav. Oven i det bidrager du aktivt til en grønnere verden ved at sikre en årlig produktion af mere end 10.000.000.000 miljøvenlige papirpotter.

ANSØGNING

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV HER.

PRODUCT MANAGER

konceptudvikling til globalt greentech dyrkningssystem

 

Esbjerg

Vi søger, til en nyoprettet stilling, en initiativrig og kommercielt orienteret Product Manager. Du får ansvar for at optimere og udvikle et katalog af bakker til Ellepots globalt markedsledende dyrkningssystem.

Om jobbet

Ambitionerne er store, og kursen er sat mod yderligere vækst gennem win-win-løsninger for Ellepots mange eksisterende kunder og samarbejdspartnere. Vi søger derfor en erfaren og handlekraftig Product Manager med stærke kompetencer inden for konceptudvikling. Med reference til CCO-en vil du få ansvaret for at vækste og udvikle Ellepots bakke-koncept, som for nuværende omsætter for et tocifret millionbeløb årligt.

Du får her en unik mulighed i en solid danskejet, dynamisk, nichevirksomhed hvor du samtidig kan være med til at gøre verden lidt grønnere.

Arbejdsopgaver:
  • Produktledelse, konceptudvikling, produktoptimering, design og prototyping i samarbejde med R&D-afdelingen
  • Udarbejde, opdatere og vedligeholde en samlet oversigt over bakker samt udvikle og optimere produktprogrammet, så det understøtter Ellepots øvrige portefølje
  • Understøtte markedsføringsindsatser ved at levere teknisk ekspertise til præsentationer, kundematerialer og salgstræning samt repræsentere Ellepot ved messer
  • Etablere stærke relationer med leverandører, forhandle priser og sikre optimale produktionsforhold
  • Udvikle business cases for nye investeringer i sprøjtestøbte bakker, herunder ROI-analyser, break-even-beregninger samt indsamling og evaluering af kundefeedback
  • Overvåge og analysere salgsdata for at identificere trends og potentielle vækstmuligheder
  • Håndtere en international kontaktflade med leverandører på 5 kontinenter.
Din profil

Du behøver ikke have specialviden inden for gartneri eller sprøjtestøbning af plastmaterialer. Hvis du har en baggrund inden for plast eller metal er det en fordel men ikke et krav. Har du viljen til at lære, vil teamet bag dig sørge for den nødvendige tekniske oplæring, så du kan realisere din vision om, at Ellepot forbliver førende på det globale marked.

Kvalifikationer:
  • Erfaring inden for produktledelse og konceptudvikling
  • Stærke projektledelseskompetencer og evnen til at tænke ud af boksen
  • Gode kommunikationsevner og evne til at formidle til at formidle til at formidle tekniske koncepter til forskellige interessenter
  • Entreprenørånd og passion for bæredygtig innovation
  • Gode dansk- og engelskkundskaber, samt fortrolighed med IT, kundedialog og salg

Du bliver en integreret del af et globalt team, der arbejder tæt sammen såvel i planlægningsfasen som under udførelsen af arbejdet.

Jobbet kræver, at man bor eller er villig til at tage bopæl i Esbjerg eller maks. en times kørsel herfra.

Du tilbydes

Et spændende og alsidigt job med dygtige kollegaer og en høj grad af frihed under ansvar og mulighed for internationale oplevelser. Du får et team af specialister til at hjælpe dig i et uformelt og afslappet arbejdsmiljø, hvor du har rig mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet. Vi søger blandt de bedste! Til gengæld tilbyder vi attraktive ansættelsesforhold, der matcher stillingens krav. Oven i det bidrager du aktivt til en grønnere verden ved at sikre en årlig produktion af mere end 10.000.000.000 miljøvenlige papirpotter.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV her.

 

Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du opfordres til at kontakte seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@talenttrack.dk

ELLEPOT A/S

Ellepot A/S udvikler, producerer og sælger maskiner og dyrkningssystemer, der erstatter plastpotter med papirpotter til prydplante- og grøntsagsgartnerier samt skovvirksomheder. Virksomheden sælger sine systemer globalt med en eksportandel på over 98%. Virksomheden beskæftiger ca. 90 ansatte og er beliggende i Esbjerg, hvor man råder over 8.000 m2 produktions- og administrationsfaciliteter.